Venstre-ordfører vildleder vælgerne

Irene Simonsens svar på spørgsmålene til partierne indeholder foruroligende mange vildledende oplysninger. Partiernes svar findes her

Af Bent Dahl Jensen

Det er flere meget vildledende formuleringer i de svar, initiativgruppen har modtaget fra Venstres integrationsordfører Irene Simonsen på de spørgsmål, initiativgruppen har stillet alle de opstillingsberettigede partier – så vildledende, at de kræver en kommentar med på vejen.

På spørgsmålet om Venstre vil give opholdstilladelse til afviste asylansøgere, svarer Irene Simonsen:

”Vi vil give opholdstilladelse efter de regler og love, som er gældende nu. Faktisk får en del irakere omgjort deres sag i Flygtningenævnet for tiden, og man kan altid via Dansk Flygtningehjælp forsøge at få sin sag genoptaget. Hvis man ikke kan få den genoptaget eller omgjort, er det fordi man kan vende hjem, og så træder repatrieringsprogrammet til, som på en god og human måde hjælper med at iværksætte en tilbagevenden.”

Lad os gennemgå svaret led for led.

Først siger Irene Simonsen: ” Vi vil give opholdstilladelse efter de regler og love, som er gældende nu.” Men pointen er jo netop, at de har fået afslag på asyl, og hidtil har Venstre sammen med de konservative og Dansk Folkeparti afvist, at give afviste asylansøgere nogen anden form for opholdstilladelse. Mange af de afviste asylansøgere har allerede fået afslag på at få humanitær opholdstilladelse, så mulighederne inden for ”gældende love og regler” er opbrugt – medmindre Venstre vil foreslå en form for midlertidigt ophold eller ophold af særlige grunde, men det har partiet hidtil afvist.

Det er da også værd at sammenligne Irene Simonsens svar med den konservative ordfører, Henriette Kjærs svar på samme spørgsmål. Henriette Kjær svarer kort og godt: ”Nej.”

Irene Simonsen fortsætter med at vildlede. Hun skriver: ”Faktisk får en del irakere omgjort deres sag i Flygtningenævnet for tiden, og man kan altid via Dansk Flygtningehjælp forsøge at få sin sag genoptaget.”

Det er rigtigt, at et stort antal afviste irakiske asylansøgere via Dansk Flygtningehjælp har ansøgt om at få deres sag genoptaget i Flygtningenævnet. Helt konkret er der rejst 192 anmodninger om genoptagelse. Ved udgangen af september havde Flygtningenævnet behandlet 37 af de 192 anmodninger, og 31 af de 37 fik afslag på genoptagelse af deres sag. På den baggrund forekommer det meget flot at sige, at ”en del irakere” får omgjort deres sag, for hidtil har hovedparten fået afslag på overhovedet at få sagen genoptaget.

Irene Simonsen fortsætter: ”Hvis man ikke kan få den genoptaget eller omgjort, er det fordi man kan vende hjem, og så træder repatrieringsprogrammet til, som på en god og human måde hjælper med at iværksætte en tilbagevenden.”

Heller ikke denne del af svaret holder vand.

Hvis vi igen ser på den store gruppe af afviste irakiske asylansøgere – opgjort til 472 personer pr. 29. september 2007 – er situationen jo den, at de ikke kan vende hjem. De afviser at rejse frivilligt, fordi det ikke er sikkert at vende tilbage til Irak – og nogle har intet at vende tilbage til, da deres bolig i forbindelse med etniske udrensninger i landet, er blevet overtaget af andre grupper. De kan heller ikke tilbagesendes med tvang, da de irakiske myndigheder ikke vil modtage tvangsudsendte landsmænd. Så selv om disse irakere har fået afslag på asyl, kan de reelt ikke rejse hjem.

Det er heller ikke korrekt, at repatrieringsprogrammet træder til, hvis de valgte at udrejse frivilligt. Repatrieringsloven er en generel ordning, der gælder for mennesker, der er blevet anerkendt som flygtninge og har fået ophold i Danmark. De kan via repatrieringsloven få tilskud, hvis de på et tidspunkt ønsker at vende tilbage til deres hjemland – f.eks. hvis situationen, der fik dem til at flygte, ændres, så de trygt kan vende tilbage. Samtidig er der indbygget en fortrydelsesparagraf i loven, så de kan vende tilbage til Danmark, hvis de fortryder inden et år. Men denne lov gælder ikke for afviste asylansøgere, men kun for anerkendte flygtninge.

Derimod har VKO-partierne fået gennemført en kontraktordning, der betyder, at afviste irakiske asylansøgere, der vil rejse frivilligt til Irak, kan på en økonomisk godtgørelse på 30.000 kroner pr. voksen og 15.000 kroner pr barn, og mulighed for yderligere 11.000 kroner, hvis man ønsker at starte egen virksomhed i Irak. Men det er en kontraktordning, der gælder specielt for afviste irakiske asylansøgere – og ikke en del af repatrieringsloven.

Det er foruroligende, at integrationsordføreren for et af regeringspartierne – og for Folketingets største parti – kan komme med så mange vildledende oplysninger i en tekst på ganske få sætninger. Hun burde ganske enkelt vide bedre.

Bent Dahl Jensen er journalist og medlem af bestyrelsen for Initiativgruppen til støtte for afviste irakiske asylansøgere.