Artiklen er skrevet den 4. september 2009

Minister vildleder befolkningen
om afviste irakiske asylansøgere

Skiftende integrationsministre og andre politikere har i flere år vildledt den danske befolkning med udtalelser om, at de afviste irakiske asylansøgere har fået deres sag afgjort af Flygtningenævnet, og når de har fået afslag i nævnet, er det deres pligt at rejse hjem.

Men politikerne har fortiet, at udlændingeloven rummer andre muligheder for at give flygtninge opholdstilladelse i Danmark – og at det er deres ansvar som politikere at afgøre, om man skal udnytte disse muligheder. Det er f.eks. Integrationsministeriet, der afgør, om flygtningene skal humanitær opholdstilladelse.

Ved at gemme sig bag Flygtningenævnet har integrationsministre og andre politikerne samtidig undgået at forholde sig til anbefalingerne fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at sikre asylansøgere fra bestemte områder i Irak beskyttelse og ikke tvangsudsende afviste asylansøgere til usikre provinser i Irak.

> Hent plakat i A4

Af Bent Dahl Jensen

> 60 % af de afviste irakiske asylansøgere kommer fra ”farlige provinser”
– og skal sendes tilbage dertil

> En tredjedel af Flygtningenævnets medlemmer arbejder i Integrationsminister
– og indstilles af integrationsministeren

> Flygtningenævnet er ikke et ufejlbarligt organ

> Loven indeholder flere muligheder for at give flygtninge beskyttelse
– og dermed lovligt ophold

Nedenfor gennemgås punkterne et for et – med udgangspunkt i følgende minister-citater:

”Afviste irakiske asylansøgere sendes ikke hjem til livsfarlige provinser. … Enhver asylansøger har fået en individuel behandling af det domstolslignende organ Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har efter en meget grundig sagsbehandling fastslået, at de pågældende asylansøgere ikke opfylder betingelserne for at få flygtningestatus i Danmark og kan hjemsendes.”
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), Politiken.dk, 27-05-2009

”Det er jo sådan, at hvis man er individuelt forfulgt, så får man asyl. Hvis ikke man opfylder betingelserne, så får man det ikke. Det har vi et uafhængigt domstolslignende flygtningenævn til at afgøre, og de sager er afgjort. Når man ikke kan få asyl i Danmark, så skal man rejse hjem.”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Politiken.dk, 19-05-2009

60 % af de afviste irakiske asylansøgere
kommer fra ”farlige provinser” – og skal sendes tilbage dertil

”Afviste irakiske asylansøgere sendes ikke hjem til livsfarlige provinser.”
(Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), Politiken.dk, 27-05-2009)

Af en redegørelse fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling fremgår det, at der den 27. juni 2009 var 167 afviste irakiske asylansøgere i ”aktuel udsendelsesposition”. Det er mennesker, som skal sendes tilbage til Irak – og hvis de ikke rejser frivilligt, bliver de udsendt tvangsmæssigt.

Redegørelsen indeholder også en opgørelse over, hvilke provinser de pågældende mennesker kommer fra. 103 af de 167 – eller godt 60 procent – kommer fra følgende fem provinser i det centrale Irak: Bagdad (22), Salah Al-Din (1), Diyala (3), Ninawa (Mosul) (35) og At Ta'mim (Kirkuk) (42).

Disse provinser er de fem "farligste" i Irak. FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) skriver i et responsum den 28. maj 2009 om den danske hjemsendelsesaftale med Irak, at irakiske asylansøgere fra disse fem provinser bør have asyl i henhold til bestemmelserne i FN's Flygtningekonvention. Det er gentagelse af UNHCR’s anbefalinger i en rapport fra april 2009. Hvis de pågældende ikke kan få asyl, henstiller UNHCR, at de får en anden form for beskyttelse – og ikke sendes tilbage til Irak. Indtil april 2009 gjaldt der tilsvarende anbefalinger for de øvrige provinser i det centrale og sydlige Irak. 

På trods af disse henstillinger er Danmark parat til – med tvang – at sende irakere tilbage til disse provinser.

Og det er allerede sket.

Den 25. juni 2009 blev seks irakere tvangsmæssigt sendt til Bagdad. Den 4. august 2009 berettede Politiken, at to af de seks irakere nu lever under jorden i Kirkuk, fordi de er bange for at blive dræbt.

Den 6. august 2009 skrev Politiken, at en af de irakere, der på det tidspunkt opholdt sig i Brorsons Kirke, står til at skulle sendes til Kirkuk. Han flygtede i 2006, fordi en terrorgruppe dræbte hans storebror, og i foråret skød de også hans mor.

Der er således allerede sket tvangsmæssige tilbagesendelser til de fem ”farlige provinser”, og de danske myndigheder planlægger at gennemføre endnu flere tilbagesendelser til disse provinser.

En tredjedel af Flygtningenævnets medlemmer arbejder i Integrationsministeriet – og indstilles af integrationsministeren

”Enhver asylansøger har fået en individuel behandling af det domstolslignende organ Flygtningenævnet.”
(Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), Politiken.dk, 27-05-2009)

”Det har vi et uafhængigt domstolslignende flygtningenævn til at afgøre, og de sager er afgjort.”
(Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Politiken.dk, 19-05-2009)

Flygtningenævnet en anden og øverste instans ved behandlingen af asylsager. Før en asylsag ender i Flygtningenævnet, er den blevet behandlet af Udlændingeservice, der er en styrelse under Integrationsministeriet. I de tilfælde, hvor en asylansøger får afslag i Udlændingeservice, indbringes sagen for Flygtningenævnet.

Når en sag behandles i Flygtningenævnet, bliver den afgjort af et nævn med tre medlemmer. En tredjedel af nævnsmedlemmerne indstilles af Domstolsstyrelsen, en anden tredjedel af Advokatrådet og den sidste tredjedel af integrationsministeren.

Det er med andre ord Birthe Rønn Hornbech, der i sin egenskab af integrationsminister indstiller en tredjedel af nævnets medlemmer, og denne tredjedel skal ifølge loven ”gøre tjeneste” i Integrationsministeriet, dog ikke i Flygtningenævnets sekretariat. Herudover er det Integrationsministeriet, der stiller sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet. Med så tætte bånd mellem Integrationsministeriet og Flygtningenævnet, kan man i høj grad betvivle nævnets uafhængighed.

Dette synspunkt støttes af advokat Helge Nørrung, der som talsmand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, i en udtalelse den 10. juni 2009 blandt andet skriver: ”… Integrationsministeren fralægger sig desuden ansvaret ved at henvise til, at Flygtningenævnet er et uafhængigt organ. Det er en sandhed med store modifikationer. Kort sagt er nævnet ikke en domstol, men et administrativt organ med sekretariat under ministeriet. Og uden mulighed for indbringelse af asylspørgsmålet for egentlige domstole.”

Her nævnet endnu et punkt, hvor sammenligningen med en domstol halter – nemlig, at nævnets afgørelser som hovedregel ikke ankes til en højere retsinstans (modsat f.eks. en byretsdom). Flygtningenævnets afgørelser kan ikke indbringes for landsretten eller Højesteret.
Det ville f.eks. være oplagt at anke Flygtningenævnets afgørelser i nogle af iraker-sagerne – og andre sager for den sags skyld – da vi reelt ikke ved, om Flygtningenævnets praksis er i overensstemmelse med FN’s Flygtningekonvention, som Danmark var et af de første lande til at ratificere.

Flygtningenævnet er ikke et ufejlbarligt organ

”Flygtningenævnet har efter en meget grundig sagsbehandling fastslået, at de pågældende asylansøgere ikke opfylder betingelserne for at få flygtningestatus i Danmark og kan hjemsendes.”
(Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), Politiken.dk, 27-05-2009)

Siden 2007 har en del afviste irakiske asylansøgere fået mulighed for at få deres asylsag genoptaget i Flygtningenævnet.

På Flygtningenævnets hjemmeside kan man finde resuméer af nogle af sagerne. En gennemgang af de tilgængelige sager viser, at Flygtningenævnet i 40 af 50 genoptagelsessager, som blev behandlet i 2007 og 2008, ændrede det oprindelige afslag til en opholdstilladelse. Det vil sige, at Flygtningenævnet i 80 procent af de omtalte sager kom frem til en helt anden afgørelse, end ved den første behandling af sagen.

Det viser, at Flygtningenævnet – trods grundig sagsbehandling – ikke er ufejlbarligt, og at situationen i et land kan ændre sig så meget, at der på et senere tidspunkt er grundlag for at ændre et afslag til en opholdstilladelse.

Derfor kan der være god grund til, at Flygtningenævnet – eller Udlændingeservice – på ny gennemgår de afviste irakiske asylansøgeres sager. Ikke mindst i de tilfælde, hvor der blev givet afslag for flere år siden. For grundlaget for afslaget kan have ændret sig i den tid, der er gået siden den første behandling af sagen.

Loven indeholder flere muligheder for at give flygtninge beskyttelse – og dermed lovligt ophold

”Flygtningenævnet har efter en meget grundig sagsbehandling fastslået, at de pågældende asylansøgere ikke opfylder betingelserne for at få flygtningestatus i Danmark og kan hjemsendes.”
(Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), Politiken.dk, 27-05-2009)

”Når man ikke kan få asyl i Danmark, så skal man rejse hjem.”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Politiken.dk, 19-05-2009

Når Flygtningenævnet behandler en asylsag, tager det stilling til, om asylansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7.

Man kan få asyl i henhold til Flygtningekonvention fra 1951 (K-status), hvis man risikerer forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Eller man kan få asyl, hvis man ”risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” (B-status).

Det er Flygtningenævnet, der afgør, om en asylansøger opfylder betingelserne for at få asyl i henhold til disse bestemmelser – og ministre og andre politikere skal ikke blande sig i disse afgørelser.

Men en asylansøger, der får afslag på asyl, kan opnå beskyttelse – og dermed lovligt ophold – her i landet gennem andre bestemmelser i udlændingeloven. Der er mulighed for at give opholdstilladelse af humanitære grunde – og for at give opholdstilladelse af ganske særlige grunde.

Her kan politikerne til gengæld spille en rolle. For her ligger kompetencen nemlig i Integrationsministeriet og Udlændingeservice.

Det understreges i flere afgørelser i Flygtningenævnet – bl.a. en fra januar 2007, hvor Flygtningenævnet skriver: ”Det forhold, at UNHCR har anbefalet, at asylansøgere fra Irak, der ikke opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, meddeles en anden form for international beskyttelse, og at der ikke bør ske tvangsmæssig udsendelse af ansøgere fra det centrale og sydlige Irak, kunne ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylsag. Det bemærkedes herved, at det falder uden for Flygtningenævnets kompetence at vurdere, om der er grundlag for at give ansøger opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen hertil henhører under Udlændingeservice og Integrationsministeriet.”

Det er således muligt for Danmark at indrette vores asylpolitik, således at vi følger anbefalingerne fra UNHCR om ikke at sende afviste asylansøgere tilbage til bestemte områder i Irak – også selv om de har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet.

Derfor er der tale om vildledning, når politikere alene henholder sig til, at de pågældende asylansøgere har fået deres sag afgjort af Flygtningenævnet. For politikerne forholder sig ikke til, at de selv – hvis de vil – kan sikre irakerne den beskyttelse, de burde have haft for længst.

Det reelle i sagen er, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og VKO-flertallet hidtil fuldstændig har afvist at følge UNHCR’s henstillinger om irakiske asylansøgere.

Så sig dog ligeud, at I mener, at det er helt i orden, at Danmark sender flygtninge tilbage til usikre områder, selv om FN anbefaler det modsatte.

Modsat viser en undersøgelse, der blev offentliggjort den 19. august 2009, at 67,7 procent af befolkningen – herunder et flertal i alle partier undtagen Dansk Folkeparti – mener, at Danmark skal følge FN’s anbefalinger og undlade at sende flygtninge tilbage til usikre områder.